Inden jeg anskaffede Mis, havde jeg undersøgt forskellige katteracer på nettet. Da jeg fandt birmaen var der ikke tvivl i mit sind. Jeg kiggede efter en opdrætter og fandt Harmony's. Der var killinger, som var klar til afhentning i sommerferien.

Da jeg så Mis første gang var hun kun 2,5 uger gammel. Jeg syntes da at de små killinger var søde, men egentlig var jeg mere klar til at tage moderen eller én af de andre voksne i flokken med hjem. Killingerne var da søde, men også lidt blege og kedelige at se på, -de sov jo det meste af tiden. Det ændrede sig heldigvis hurtigt. Da killingerne blev lidt større, kom der mere liv og personlighed i dem.

Mis er damen som styrer hjemmet. Det er hende som bestemmer at det er tid til morgenmad og aftensmad. Det betyder at man bliver vækket med tiltagende anklagende "miiiiaaaauuuuu" søndag morgen, hvis hun er sulten og ikke kan klare sig med tørfoderet der allerede er i skålen.

Hun elsker selskab, men det er på egne præmisser. Indimellem sætter hun sig og kalder hjerteskærende . Når man kigger til hende, drejer det sig bare om at hun vil have, at man sætter sig sammen med hende mens hun spiser. Når hun har spist færdig vender hun om og forlader én siddende alene tilbage på gulvet.

Mis er ikke en kat som lægger sig i skødet på én, -hun lægger sig ved siden af. Og selvom hun finder sig i, at blive taget op, beder hun blidt, men bestemt om at blive sat ned igen.